FCK-debut blev spoleret: Vi har mere kvalitet end Brøndby Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCK-debut blev spoleret: Vi har mere kvalitet end Brøndby

Rekordindkøbet i FCK var skuffet efter lørdagens derby- og debutnederlag til Brøndby.

Mads Emil Madsen holder om Mohamed Elyounoussi, der scorede til 1-1 i Superligakampen: Brøndby IF - FC København
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Brøndby Stadion

Det blev ikke til den drømmedebut, som Mads Emil Madsen havde håbet på i F.C. København.

Fodboldguderne ville det anderledes.

Og hvis man er lettere overtroisk, kan der spekuleres i, om det F.C. Københavnske-held begyndte at gå på hæld allerede tidligere på dagen, da det stod klart, at cheftræner Jacob Neestrup ikke var blevet sin sygdom kvit og derfor måtte se kampen hjemmefra København af.

Her kunne Jacob Neestrup se sin trup falde igennem på Brøndby Stadion, hvor hans interne rekordindkøb Mads Emil Madsen efter kampen konstaterede, at kvaliteten manglede, selvom han følte, at han havde en bedre trup.

- Jeg føler, at vi mangler lidt kvalitet og tempo Det er svært at analysere alt for meget nu, det må vi gøre i morgen. Men vi kan bare konstatere, at det ikke var helt godt nok i dag, fortalte en slukøret Mads Emil Madsen efter kampen.

- Vi prøver. Det er jo svært at sige. Det er jo lidt fordi, at kvaliteten mangler, at det ligner at vi ikke investerer så meget. Jeg synes, vi gør, hvad vi kan, og vi presser højt, og vi stiller os højere med midtbanen og spiller med én 6'er og to 10'ere.

- Så ja, jeg synes, vi investerer nok, men vi mangler kvaliteten til at gøre noget ved det.

Mads Emil Madsen kom ind efter 60 minutters spil til et punkteret F.C. København-mandskab og pustede lidt liv og tro i spillet sammen med Thomas Delaney og Andreas Cornelius.

Mads Emil Madsen holder om Mohamed Elyounoussi, der scorede til 1-1 i Superligakampen: Brøndby IF - FC København
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Momentummet skiftede kortvarigt til løvernes fordel, og her viste de kort efter skarphed ved en 1-1 reducering fra Mohamed Elyounoussi hoved.

Men et kvarter før tid dukkede Stijn Spierings op og dræbte troen på point i FCK.

Synes du, at resultatet er retvisende for kvaliteten i de to trupper?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, vi har mere kvalitet, svarede Madsen kort og kontant.

Thomas Delaney fik 30 minutter til at gøre en forskel for F.C. København, men det var alt i alt ikke nok til at redde point til FCK. Efter kampen fortalte F.C. København-anføreren da også, at det, de leverede, var langt under niveau. Læs mere om det her:

Slagen Delaney: Langt under niveau

Mest læste

Notifications

Notifikationer