Efter Bischoff-salg: Brøndby vil ikke lave samme fejl igen med stortalent
Clement Bischoffs sidste tid i Brøndby IF blev et tovtrækkeri, og det ønsker fodbolddirektør Benjamin Schmedes ikke i fremtiden.

I transfervinduets sidste dage måtte Brøndby IF sige farvel til Clement Bischoff.
Det store talent blev sendt videre til RB Salzburg i Østrig, og det var særligt grundet Bischoffs kontraktsituation i klubben.
Den danske U21-landsholdsspiller havde nemlig kontraktudløb næste sommer, og da parterne ikke kunne blive enige om en ny aftale, måtte Brøndby sende ham afsted for at tjene penge på det store talent.
Klubben skulle også have modtaget et stort bud fra Lyon på Noah Nartey, og står det til fodbolddirektør Benjamin Schmedes, skal Brøndby ikke lave samme ende i en lignende situation med Nartey.
- Jeg vil ikke gøre det til en hemmelighed, at vi burde undgå at havne i sådan nogle situationer, hvor man ender med at være under pres. Specielt med egne talenter fra Masterclass, siger Benjamin Schmedes til Viaplay.
Schmedes slår dog også fast, at Bischoff og Nartey kontraktsituationer er vidt forskellige og derfor ikke direkte sammenlignelige.
- Men det er selvfølgelig sammenligneligt, at han [Noah Nartey] også er et stort Masterclass-talent, som vi gerne vil udvikle så meget som muligt.
19-årige Noah Nartey har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2027.


Lørdag var der dog masser at være glad for i Brøndby for holdets nye cheftræner Steve Cooper.
Læs mere her:

Brøndby IF
Clement Bischoff
Noah Nartey












