Dominerende Liverpool vadede i chancer – bitter afslutning for oprykkere
Burnley var få minutter fra at hente et point mod Liverpool, men dummede sig i slutminutterne.

Liverpool var tæt på at lide sæsonens første pointtab i kampen på udebane mod oprykkerne fra Burnley.
De engelske mestre var dominerende fra ende til anden i opgøret og først i slutminutterne scorede Liverpool, så sejren endte hos Arne Slots tropper.
Kigger man på statistikkerne, så viser de, at scouserne var på bolden hele 81% af tiden, hvor det blev til hele 27 skud på mål.
Det var dog kun fire af disse, der var indenfor den tidligere EfB-keeper, Martin Dubravkas, mål, men det giver alligevel en samlet xG, expected goals på 2,48. Det kan holdes op mod Burnleys to skud uden for rammen, der giver en samlet beregning på 0,13 mål.
Et rødt kort til Burnley i slutminutterne intensiverede presset mod Burnley-målet, og i dommerens tillægstid fik Liverpool tilkæmpet sig et straffespark.
Her blev Mohamed Salah helten, da han omsatte straffesparket sikkert fra pletten.

Det betyder, at Liverpool fortsat har fuld plade for sæsonen, hvor det er blevet til fire sejre i fire kampe for de forsvarende mestre, der ligger lunt på førstepladsen i Premier League.
Burnley-mandskabet, der snublede på målstregen, placerer sig midt i tabellen med tre point efter fire kampe.
Søndagens anden Premier League-kamp er Manchester Derbyet, der starter 17.30. Se startopstillingerne til opgøret her:

Liverpool
Burnley












