Amorim vil ikke skifte filosofi: Så må Manchester United finde en ny mand Foto: Photo by Oli SCARFF

Amorim vil ikke skifte filosofi: Så må Manchester United finde en ny mand

Ruben Amorim løb ind i et nyt nederlag i spidsen for Manchester United, da holdet tabte klart til rivalerne fra Manchester City.

Foto: Photo by Oli SCARFF

Manchester Uniteds kvaler fortsætter.

Et 0-3-nederlag til ærkerivalerne fra Manchester City betyder, at De Røde Djævle kun har fået fire point i de første fire kampe i Premier League.

Men selvom der tidligere er blevet skreget på, at Ruben Amorim bør ændre sit spilsystem, holder portugiseren fast.

- Når jeg vil skifte min filosofi, så skifter jeg den. Hvis ikke jeg kan det, så bliver du nødt til at skifte træner. Vi vil tale alle kampe igennem, som vi taber. Jeg tror på mit system, og jeg vil fortsætte med det, indtil jeg ønsker at skifte det.

Det er kun blevet til 8 sejre i Premier League ud af 31 mulige kampe for Amorim i Manchester United, og den statistik er han godt selv klar over ikke ligefrem ser blændende ud.

- Jeg forstår det, og jeg accepterer det. Det er ikke en statistik, du skal have i Manchester United. Der sker en masse ting, men jeg accepterer det. Jeg vil ikke ændre mig, siger Ruben Amorim ifølge Manchester Evening News.

Foto: Photo by Oli SCARFF

I skrivende stund er Manchester United placeret på 14. pladsen i den bedste engelske fodboldrække.

I næste Premier League-runde venter der også en svær opgave for Manchester United.

Her kommer Chelsea på besøg på Old Trafford.

Læs mere om Manchester Uniteds nederlag til Manchester City her.

Ustyrlige Haaland sendte City tilbage på sporet mod United

Mest læste

Notifications

Notifikationer