AGF’s nye profil måtte flyves ind: Det blev alt det, man ikke ønsker Foto: AGF

AGF’s nye profil måtte flyves ind: Det blev alt det, man ikke ønsker

De sidstedage i transfervinduet blev hektiske for AGF.

Markus Solbakken skriver under med AGF.
Foto: AGF

Markus Solbakken blev præsenteret som ny AGF-spiller i de sidste timer af transfervinduet.

Her blev han hentet ind som erstatning som Mads Emil Madsen, der på samme tid blev solgt til F.C. København.

Derfor var der alt andet end ro på ledelsesgangene i Aarhus, da de to handler skulle effektueres.

Her måtte Solbakken blive hasteindkaldt med kort varsel for at skrive under på en aftale med AGF.

Det fortæller AGF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, til TV2 Sport.

- Han [Markus Solbakken] skulle lidt flyves ind, kan man sige. Men ja, sådan er det.

- Jeg skal ikke gå helt i detaljer omkring det, men det er jo klart, at det, der egentlig er årsagen, det er selvfølgelig Mads Emil Madsens afgang, som jo skete sent i transfervinduet.

- Det gav os jo et problem, fordi efterhånden som tiden gik, så mistede vi jo nogle kandidater, og så blev prisen jo ikke billigere, og så blev det jo sværere at finde kvalificerede afløsere. Så det bliver selvfølgelig alt det, man ikke ønsker, og det spiller sig til til sidst, siger Carsten V. Jensen til TV2 Sport.

I sidste ende er man dog glade i AGF for, at man endte med at få hentet 25-årige Markus Solbakken ind på en treårig aftale.

Markus Solbakken skriver under med AGF.
Foto: AGF

Markus Solbakken kom ind i det 77. minut, da AGF slog Viborg og strøg op på Superligaens førsteplads - i hvert fald for en stund.

Læs mere om kampen her:

AGF slår Viborg i chancerigt opgør

Mest læste

Notifications

Notifikationer