Real Madrid vinder trods rødt kort: Güler og Mbappé på tavlen
Real Madrid måtte spille med en mand i undertal i en time, men formåede alligevel at vinde.

Det så ud til at være en stille og rolig lørdag, hvor Real Madrid nemt kunne hente tre point mod Real Sociedad i La Liga.
Dean Huijsenændrede dog på det efter lidt over en halv times spil. Dommer Jesus Manzano gav Huijsen et direkte rødt kort for at vælte en modstander som bagerste mand.
Dermed var Real Madrid en mand i undertal i over en times spil.
Real Madrid var kommet perfekt fra start i kampen. Allerede i det andet spilleminut scorede Arda Güler, men målet blev dog underkendt.
Ti minutter senere kom Kylian Mbappé på tavlen, da han scorede sit fjerde mål i La Liga i lige så mange kampe.
Med det røde kort burde det blive sværere for Real Madrid, men Kylian Mbappé og holdkammeraterne er ikke så lette at slå ud.

Kort før halvleg fandt Kylian Mbappé det tyrkiske wonderkid Arda Güler, som øgede føringen til 2-0.
I anden halvleg fik Real Sociedad dog scoret, da Mikel Oyarzabal scorede på straffespark i det 56. minut.
Det er ikke kun i Real Madrid, at der scores flotte mål. Se her:

Real Madrid
Real Sociedad
Kylian Mbappé












