Derby-dommer: Derfor fik Brøndby straffespark
Mikkel Redder havde ellers i første omgang dømt offside, men efter et VAR-tjek pegede han på pletten.

Brøndby IF har håneretten i øjeblikket.
Lørdag eftermiddag slog vestegnsklubben ærkerivalerne fra F.C. København med 2-1 i Steve Coopers trænerdebut for klubben.
Kort inden pausen blev hjemmeholdets fra Brøndby tildelt et straffespark, da Michael Gregoritsch blev losset ned af Marcos Lopez.
Først blev der dog dømt offside, men efter et VAR-tjek valgte kampens dommer Mikkel Redder at pege på pletten.
Til Viaplay forklarer han hvorfor.
- På banen ser dommerteamet en offside-situation. Vi tror, at det er en angriber, der header bolden, og derfor ser vi en offside.
- Den bliver tjekket efter af VAR, og de ser, at der ikke er offside. Derfor er der i stedet en mulig straffesparkssituation. Jeg bliver derfor kaldt til skærmen og skal forholde mig til det. Det, vi også kigger på, er, om vi kunne vise det lidt tydeligere, at der faktisk ikke er en offside. Bolden kommer fra Lukas Lerager, siger Mikkel Redder til Viaplay.
Du kan se eller gense situationen øverst i artiklen.

Efter kampen var Steve Cooper selvsagt meget glad.
Læs mere her:

F.C. København
Brøndby IF












