Brøndby overtager FCK’s plads i Divisionsforeningen
Ole Palmå overtager den plads, der er blevet fri.

Divisionsforeningen har fået nyt bestyrelsesmedlem.
Administrerende direktør i Brøndby IF, Ole Palmå, træder ind i Divisionsforeningen efter en generalforsamling lørdag den 13. september. Det meddeler foreningen i en pressemeddelelse.
Han glider ind i bestyrelsen på en plads, der er blevet fri, efter at FCK's repræsentant, Daniel Rommedahl har forladt bestyrelsen.
Daniel Rommedahl blev opsagt i F.C. København sidste år som led i en 'udvikling af et nyt sportsligt ledelsesteam,' skrev hovedstadsklubben på sin hjemmeside.
Her blev Rommedahl afskediget, og hans stilling blev samtidigt nedlagt.

Den plads, som Rommedahl efterlod sig, er nu besat af Ole Palmå, der nu fuldender den ni personer store bestyrelse med to suppleanter.
Hvad er Divisionsforeningen?
Divisionsforeningen repræsenterer alle klubber i de øverste fire række i danske herrerækker.
Fra Divisionsforeningens egen hjemmeside:
- Foreningens formål er at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af klubfodbold på eliteniveau i Danmark. Herunder skal foreningen bidrage til at fastholde og øge dansk klubfodbolds internationale konkurrenceevne samt aktivt fungere som ansvarlig for varetagelse af klubbernes interesser inden for rammerne af dansk fodbold som helhed.
Kilde: Divisionsforeningen.dk
Det betyder, at bestyrelsen i Divisionsforeningen nu ser således ud:
Præsident: Thomas Christensen (OB)
Vicepræsident: Claus Christensen (Silkeborg IF)
Kasserer: Kristian Nielsen (AC Horsens)
Jacob Nielsen (AGF)
Ole Palmå (Brøndby IF)
Morten Jensen (Viborg FF)
Rasmus Brandhof (Skive IK)
Søren Godskesen (Middelfart BK)
Mads Justesen (Hobro IK)
Suppleant: Henrik Tønder (Vejle BK)
Suppleant:Jackie Rasmussen (Hillerød Elite)
Opdateres...
Brøndby IF













