Schick ser potentiale under Hjulmand: Vi kan opnå store ting sammen
Patrik Schick er ikke i tvivl om, hvad den første sejr med Kasper Hjulmand i spidsen betyder.

Kasper Hjulmands første kamp som cheftræner for Bayer Leverkusen endte som en pointmæssig succes – men det holdt hårdt.
Leverkusen måtte nemlig spille store dele af kampen i undertal, efter at ikke én, men to af Hjulmands spillere blev udvist.
Alligevel formåede holdet at kæmpe sig til en sejr og tre vigtige point – blandt andet takket være stjerneangriberen Patrik Schick, som stod bag en af kampens tre Leverkusen-scoringer.
Efter slutfløjt satte Schick ord på betydningen af sejren og sin første tid under den Hjulmands ledelse.
– Sejren var afgørende. Vi havde allerede smidt fem point i de første to kampe, så det var vigtigt at komme tilbage på sporet – især når vi spiller med ni mand. Det viser karakter, sagde Schick til Viaplay.
Han er samtidig meget positiv over for samarbejdet med Hjulmand:

– Mit førstehåndsindtryk har været rigtig godt. Selvfølgelig har der ikke været tid til at lave magi endnu, men jeg tror virkelig på, at vi kan opnå store ting sammen.
Næste opgave for Hjulmand og Leverkusen bliver på dansk grund, når de møder F.C. København i Champions League. Her vender Hjulmand tilbage til et velkendt stadion – nemlig Parken – hvor han tidligere stod i spidsen for det danske landshold.
Bayer Leverkusen
Kasper Hjulmand












