Flot Liverpool-måned krones med dobbelthæder Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Flot Liverpool-måned krones med dobbelthæder

Liverpool har fået en stærk sæsonstart. Og det har kastet to priser af sig.

Arne Slot og Dominik Szoboszlai
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Liverpool har fået en ganske hæderlig start på den nye sæson.

Tre kampe og tre sejre er facit for august, hvor man ellers mødte svær modtand i form af Bournemouth, Newcastle og Arsenal.

Og deres flotte start på sæson bliver nu belønnet af Premier League, der har belønnet Liverpool med prisen for månedens manager og månedens mål.

Liverpool har som det eneste hold i Premier League vundet alle deres kampe, og derfor er det også fuldt fortjent, at Arne Slot for anden gang i karrieren kan kalde sig månedens manager. Sidst det skete var i november 2024.

Han vinder prisen foran Sunderlands Regis Le Bris, Chelseas Enzo Maresca og Evertons David Moyes.

Arne Slot og Dominik Szoboszlai
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Men løjerne stopper som sagt ikke der for Liverpool, for undervejs i deres sejrsridt har de også scoret et mål, som altså er blevet kåret som månedens bedste.

Og ikke overraskende var det Dominik Szoboszlai, der stod bag det.

Der sidder lidt af en tordenfod på ungareren, og det fik vi også at se imod Arsenal, hvor midtbanemanden hamrede kuglen i kassen på et frispark fra næsten 30 meters afstand.

Du kan se den flotte scoring herunder:

Om Liverpool kan fortsætte de flotte takter, finder vi ud af søndag. Her møder Merseyside-klubben Burnley på udebane. Opgøret fløjtes i gang klokken 15.00.

Det blev ikke noget hattrick af priser for Liverpool. Månedens spiller tilfaldt nemlig en spiller fra bysbørnene Everton. Det kan du læse mere om herunder:

Genopstået: Grealish modtager stor PL-hæder

Mest læste

Notifications

Notifikationer