Elyounoussi: Har ikke snakket med Ståle siden sidste samling
Det er over et år siden, at Ståle Solbakken og Mohamed Elyounoussi sidst snakkede, forklarer F.C. København-spilleren.


Haaland, Ødegaard, Strand Larsen og Sørloth. Den norske offensiv har særdeles gode kår i disse år. De demonstrerede de senest mod Moldova, hvor man vandt med hele 11-1.
Det betyder dog også, at den mangeårige landsholdsspiller, Mohamed Elyounoussi, må se med hjemme fra sofaen, når det norske landshold tørner ud i VM-kvalifikationen.
Men selvom offensivspilleren har været stort set fast mand igennem de seneste ti år, betyder det ikke, at han er i dialog med landstræner Ståle Solbakken.
Faktisk har de to ikke snakket i over et år, forklarer Elyounoussi.
Der har ikke været dialog siden sidste gang, jeg var der [til landsholdssamling]. Jeg tror måske, at udekampen mod Skotland var sidste kamp, jeg spillede, og der har ikke været noget siden.*
*Mohamed Elyounoussi har optrådt for Norges landshold siden EM-kvalifikationskampen mod Skotland. Han spillede senest en venskabskamp mod Slovakiet i 2024.
Den manglende dialog er dog noget, som nordmanden tager med ophøjet ro. For selvom offensivspilleren har været rigtig godt kørende i denne sæson med ni målinvolveringer i 13 kampe på tværs af alle turneringer, erkender han også, at der blæser nye vinde på det norske landshold.
- For at være ærlig er det fair. Vi har en ny generation. Jeg har været en del af det i 10, 11 år. Hvis træneren vil udtage mig, er det op til ham. Hvis han ikke vil, er det også i orden.
Du kan høre Mohamed Elyounoussi fortælle om den manglende dialog med Ståle Solbakken øverst i artiklen
I stedet har landsholdspausen givet Elyounoussi mulighed for at fokusere på de ting, som foregår uden for kridtstregerne, fortæller han.
- Jeg havde et par dage fri, hvilket jeg ikke har haft i de sidste ti år. Og det er også vigtig, når du har tre børn - at få noget tid med dem. Så jeg nød de dage, siger spilleren, som dog også kun har rosende ord tilovers for sine landsmænd.
- Jeg er glad på deres vegne og for, at de gør det så godt. Og forhåbentlig kan de kvalificere sig til VM - det er længe siden sidst.
Den tidligere Premier League-spiller er dog ikke klar til at lukke døren for landsholdet endnu.
- Jeg fokuserer bare på klubben, på de mål vi har, og på at hjælpe holdet så meget som muligt. Det er mit generelle fokus, og hvis Ståle vil have mig på holdet, så ringer han nok til mig, men hvis ikke, så er det også fint.
Norge ligger i øjeblikket i toppen af deres kvalifikationsgruppe frem mod VM, hvor holdet har vundet fem ud af fem kampe. Dermed er det altså gode chancer for, at nationen kan kvalificere sig til VM.
Senest Norge stod i en VM-slutrunde var i 1998.
Du kan læse mere om Norges nedsabling af Moldova herunder:

F.C. København
Mohamed Elyounoussi
Norge












