AEK lejer portugisiske veteran på deadline day
Portugiseren er lejet i tyrkiske Besiktas.

Der er en ny holdkammerat til Jens Jøsson i Athen.
Den græske hovedstadsklub AEK har fredag offentliggjort den portugisiske veteran Joao Mario, der kommer til på en lejeaftale fra tyrkiske Besiktas.
32-årige Joao Mario skriver dermed sin sjette klub på cv'et, efter han i 2016 forlod Sporting.
Dengang var det italienske Inter, der købte den nu tidligere portugisiske landsholdsspiller fri i Lissabon-klubben.
Fra Inter var kantspilleren udlejet til både West Ham, Lokomotiv Moskva og tilbage til Sporting, inden han i sommeren 2021 lavede det forbudte skifte til Sporting-rivalerne fra Benfica.
Dermed lavede Joao Mario også et portugisisk hattrick, da han som ungdomsspiller var tilknyttet akademiet i fødebyen Porto.

Joao Mario blev i 2024 udlejet fra Benfica til Besiktas, og den tyrkiske klub valgte tidligere på sommeren at udnytte købsoptionen i lejeaftalen.
Alligevel skifter den aldrende portugiser nu Istanbul ud med Athen.













