Portugal blev erstattet med Tyskland: Harder er landet blødt i Leipzig
Conrad Harder har fået en god start på sin nye tilværelse i Tyskland hos RB Leipzig.

Conrad Harder stod for et af de større skifte på sommerens Deadline Day.
Den danske landsholdangriber udskiftede Sporting CP med RB Leipzig i Bundesligaen, og Harder er faldet godt til i sin nye klub.
- Holdet er fantastisk. Alle har taget rigtig godt imod mig og gjort det nemt for mig at falde til. Det føles virkelig godt at være her, siger Harder til sin nye klubs hjemmeside.
Harder er kun lige ankommet i klubben, men han har allerede dannet et godt bånd til flere i Leipzig-truppen - særligt Antonio Nusa og Johan Bakayoko, fortæller han.
- Vi har nogle ting tilfælles og kender nogle af de samme spillere fra tidligere, og det hjælper selvfølgelig.

Når Harder i weekenden forventes at få Leipzig-debut, bliver han den anden dansker til at repræsentere klubben.
Den første var Yussuf Poulsen, som klubben selv beskriver som et klubikon på sin hjemmeside, og Harder har haft Poulsen med på råds om Leipzig.
- Vi talte en del sammen. Han gav mig tips om byen og talte meget positivt om klubben, lyder det fra Harder.
Yussuf Poulsen nåede hele 425 kampe i RB Leipzig-trøjen. Kamp nummer et vil Harder med al sandsynlighed få i weekenden.
Harder er ikke kommet i gang endnu i Bundesligaen, men der er stor tro på ham i Leipzig:

Conrad Harder
RB Leipzig
Yussuf Poulsen
Sporting CP












