Officielt: Brøndby sælger talent til Monaco i rekordstor handel Foto: AS Monaco

Officielt: Brøndby sælger talent til Monaco i rekordstor handel

Brøndby IF har solgt bare 16-årige Ekene Chukwuani.

Ekene Chukwuani præsenteres i AS Monaco.
Foto: AS Monaco

Ekene Chukwuani er uden tvivl et stort talent.

Men det bliver ikke i Brøndby IF, at han får sit gennembrud.

Superliga-klubben oplyser nemlig torsdag, at han er blevet solgt til den franske talentfabrik AS Monaco.

Den 16-årige angriber skal dermed til en klub, der i sidste sæson endte på tredjepladsen i Ligue 1.

Ekene Chukwuani er allerede på plads i sin nye klub.

Tilbage står nu Brøndby IF, der kan glæde sig over en rekordstor handel for en spiller, der skifter direkte fra klubbens ungdomssystem, også kendt som Masterclass.

Ekene Chukwuani præsenteres i AS Monaco.
Foto: AS Monaco

Samtidig er salget dog nok med en anelse vemod over, at den unge angribers kontrakt allerede stod til at løbe ud næste sommer:

- Salget af Ekene, der er en meget talentfuld angriber, er et vidnesbyrd om det fantastiske arbejde, alle i Masterclass udfører med vores talenter.

- Salget her er det største i Masterclass’ historie. Handelens størrelse kombineret med det faktum, at Ekene står med en kontrakt med udløb næste sommer gør, at vi mener, det er den rigtige beslutning at sende ham videre til en stor og ikke mindst perspektivrig adresse.

- Han kommer til en klub, der har udviklet et væld af store spillere. Ikke mindst angribere. Det kan komme Ekene til gode, og det kan i dén grad også komme Brøndby IF økonomisk til gode på både kort og lang sigt, siger Benjamin Schmedes, fodbolddirektør i Brøndby IF.

Tipsbladet skrev tidligere på måneden, salget indbringer Brøndby IF på den gode side af 15 millioner kroner.

Ekene Chukwuani nåede aldrig at få førsteholdsdebut i Brøndby.

Han står noteret for adskillige kampe for både det danske U16- og U17-landshold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer