Frederik Gytkjær sænker Hobro med hattrick Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Frederik Gytkjær sænker Hobro med hattrick

Anføreren sørgede for tre vigtige point til Lyngby.

Frederik Gytkjær kigger ned i græseet i Lyngby-trøjen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lyngby Boldklub er nyt tophold i Betinia Ligaen.

De kongeblå stryger til tops i landets næstbedste række, efter det torsdag aften blev til tre point ovenpå en 1-4-sejre på udebane mod Hobro.

Det kan klubbens vikarierende trænerteam bestående af Andreas Bjelland, Dan Brimsvik og Bertram Gylling i høj grad takke Frederik Gytkjær for, for det var nemlig Lyngby-anføreren, der scorede tre af holdets fire mål.

Det var ellers Hobro, der kom bedst fra start hjemme på DS Arena, hvor Søren Andreasen efter 12 minutter vendte rundt om sig selv og sparkede himmerlændingene i front.

Jublen var dog kortvarig, for allerede minutter efter havde Gytkjær udlignet til 1-1 på et oplæg fra den tidligere Hobro-angriber Jesper Cornelius.

Hobro-forsvaret appellerede uden held for offside, og det var ikke eneste gang i kampen, de skulle komme til det.

Se kampens højdepunkter her:

Efter 71 minutters spil fik Frederik Gytkjær nemlig bolden med ryggen til mål på Hobros feltkant, og det fik Hobro-anfører Emil Søgaard som nærmest mand til at række en arm i vejret i en appel for offside. Det var Frederik Gytkjær ligeglad med, og knastørt sparkede den 32-årige angribere bolden i mål til 1-2.

Hattricket blev fuldendt efter 84 minutters spil på et flot oplæg fra Simon Colyn, hvorefter Frederik Gytkjær med hælen gjrode det til 1-3.

Frederik Gytkjær kigger ned i græseet i Lyngby-trøjen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

19-årige Mathias Kaarsbo var tre minutter før tid blevet skiftet ind til sin debut i Betinia Ligaen, og i overtiden gjorde han det til slutresultatet 1-4.

Mest læste

Notifications

Notifikationer