Fist bumps på Sydsiden? – Steve Cooper er en ‘man-manager’ Foto: Toby Melville/Reuters

Fist bumps på Sydsiden? – Steve Cooper er en ‘man-manager’

Steve Cooper har efter alt at dømme de rette ingredienser til at blive populær blandt Brøndby IF’s fans.

Steve Cooper er ny mand i Brøndby IF's trænersæde.
Foto: Toby Melville/Reuters

Steve Cooper har et CV, der tæller klubber som Swansea, Leicester og Nottingham Forest.

Den slags jobs får man naturligvis ikke, hvis ikke ens taktiske snilde er på et højt plan.

Men faktisk er det ikke hans fodboldfaglige færdigheder, der skiller ham ud fra mængden.

Det mener i hvert fald Sarah Clapton, der er Nottingham Forest-korrespondent for NottinghamshireLIVE og Nottingham Post.

Hun fulgte Steve Coopers gøren og laden tæt, da han som manager rykkede klubben op i Premier League i 2022.

I stedet fremhæver hun Steve Coopers færdigheder når det kommer til at skabe et sammentømret hold - og fokus på den enkelte spiller.

Det er dog ikke kun relationerne til spillerne, som waliseren er kendt for at have godt styr på. Det gælder også til klubben og ikke mindst fansene.

Og måske Brøndby IF's fans kan se frem til at komme helt tæt på klubbens nye træner efter hver kamp - eller i hvert fald dem, der ender med en sejr:

- Han havde en tradition med, at når de havde vundet en kamp, så gik han rundt rundt og gav fansene fist bumps. Det endte med at blive et lille ritual, og på den måde fik han bygget en relation til fansene.

- Det bliver spændende at se, om han gør det igen, eller om han er "kommet videre" fra det og i stedet beholder det som en tradition i Forest, siger hun til Campo.

Steve Cooper er ny mand i Brøndby IF's trænersæde.
Foto: Toby Melville/Reuters

Sarah Clapton vil sågar strække sig så langt som at sige, at Steve Coopers væremåde var en af de primære årsager til, at det i 2022 blev til oprykning:

- Det var i hvert fald en afgørende forskel, dengang han kom til Forest. De havde ikke det sammenhold eller fællesskabsfølelse. Omklædningsrummet var ikke det samme, som efter han var kommet ind.

- Han er en virkelig god træner, og en virkelig god 'man manager'. Han er god taktisk, og så er han også god til at udvikle unge spillere. Så han har mange forskellige kvaliteter, siger hun.

Steve Cooper havde første træningsdag onsdag.

Han får sig en vaskeægte ilddåb, når han og resten af Brøndby IF lørdag tager imod F.C. København.

Benjamin Schmedes har siden afskedigelsen af Frederik Birk forklaret forløbet. Det kan du læse mere om her:

Birks skæbne blev afgjort under landskampspausen

Mest læste

Notifications

Notifikationer