Brøndby-stjerne tvivlsom til Derby
Nicolai Vallys var fraværende med en skade til Brøndbys træning torsdag.

Lørdag er der debut til Steve Cooper i Brøndby IF, efter han tirsdag blev offentliggjort som Frederik Birks erstatning på cheftrænerposten, og waliseren får noget af en ilddåb.
Det er nemlig tid til sæsonens første Københavner-derby mellem F.C. København og Brøndby, og kampen skal spilles på Coopers nye hjemmebane, Brøndby Stadion.
Men der er dårlige nyheder i Brøndby-lejren forud for det kommende New Firm Derby.
En af Coopers største profiler er nemlig skadet.
Nicolai Vallys trænede ikke med sine holdkammerater torsdag og er derfor tvivlsom til weekendens kamp, fortæller den nyansatte Brøndby-chef til Campo og den øvrige presse efter torsdagens træning,
- Han (Vallys, red.) har en skade i øjeblikket. Han trænede ikke i dag, så vi må se, om han er klar til weekenden.

- Hvis han er, er det fantastisk. Hvis ikke, så er det bare næste mand ind, og vi kører videre, siger Cooper.
Lørdagens derby har kampstart klokken 15:00.
Cooper får sig en voldsom ilddåb, men det er han glad for:

Brøndby IF
Nicolai Vallys













