Stor bet for Bo Henriksen: Mainz-profil skadet
Der er grund til bekymring hos Bo Henriksen.

Landsholdspausen har været dyr for Bo Henriksen.
Mainz 05 ser nemlig ud til at måtte undvære en af holdets helt store profiler i en periode.
I hvert fald oplyser Die Nullfünfer, at holdets sydkoreanske profil Jae-Sung Lee er blevet skadet, mens han har været på landsholdstjeneste. Det bekræfter klubben på X.
- Jae-Sung Lee pådrog sig en muskelskade i højre lår under det sydkoreanske landsholds venskabskamp mod USA sidste weekend. Det blev bekræftet af lægeundersøgelser i Mainz onsdag.
- Hvor længe han skal sidde ude afhænger af den individuelle helingsproces, skriver Mainz.


Således ser Bo Henriksen ud til at skulle undvære en af de bærende kræfter på hans Mainz-mandskab, som lørdag tørner sammen med RB Leipzig i Bundesligaen.
Jae-Sung Lee har allerede været med i samtlige af Mainz' kampe i denne sæson, mens det i den forgangne sæson blev til 34 optrædener, syv scoringer og ni oplæg.
Du kan se Bo Henriksen tage kampen op med RB Leipzig på lørdag klokken 15:30 på Viaplay.
Bo Henriksen
Mainz 05












