Milan-midt drager til Saudi-Arabien
Den 25-årige har skrevet under med Al-Shabab FC.

Den fransk-algierske midtbanespiller Yacine Adli drager fra Italien til Saudi-Arabien, hvor Al-Shabab FC har givet den 25-årige en kontrakt.
Den saudi-arabiske klub bekræfter på X, at de har hentet franskmanden til klubben.
Han kommer til fra AC Milan, men har også tidligere i karrieren repræsenteret Bordeaux, Fiorentina og PSG.
Yacine Adli kommer til en klub, der også har andre store profiler i truppen.
Næsten samtidigt med Adli er 29-årige Josh Brownhill ankommet fra Burnley, imens man også råder over Yannick Carrasco, der har spillet 78 landskampe for Belgien.
Fabrizio Romano fortæller på X, at Adli har fået en længerevarende kontrakt i Saudi Pro League-klubben.

Yacine Adli er langt fra den eneste, der drager til Saudi Arabien i øjeblikket. Det skyldes, at det saudi-arabiske vindue lukker snart.
Bemærkelsesværdigt har Anderlecht sendt en dygtig ung midtstopper til ørkenstaten. Læs mere her:

AC Milan












