Lucas Andersen træner stadig med i AaB: Prøvede at kramme ham, men det virkede ikke Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen træner stadig med i AaB: Prøvede at kramme ham, men det virkede ikke

En tidligere AaB-profil træner stadig med i det nordjyske, men det ser ikke ud til, at han bliver hængende.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Aalborg

Lucas Andersen er for en stund tilbage i Aalborg, hvor han i disse dage træner mod hos AaB.

Efter bruddet med engelske Queens Park Rangers står kreatøren uden en klub, og det står fortsat uklart, hvor han fortsætter karrieren.

Selvom Lucas Andersen har en stor stjerne i AaB, forventer cheftræner Steffen Højer ikke at få midtbanespilleren til rådighed.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Lucas [Andersen] er jo ikke en dårlig spiller, det tror jeg alle kan se, og det ved alle.

- Det har været en win-win for begge parter, men nej, jeg har prøvet at kramme ham, men det er ikke nok, og jeg går ikke videre med det. Vi har ikke forventninger om, at Lucas skal være her. Han skal ud og finde et sted, hvor han kan spille, siger Steffen Højer til Campo.

AaB's cheftræner har været glad for at have Andersen med til træning, hvor han har set en tydelig udvikling hos den 30-årige midtbanespiller.

- Vi har brugt hinanden på den måde, at vi godt kunne bruge Lucas til at komme ind og give kvaliteten til træning, vi har her, et lille løft.

- Jeg tror, vi har givet Lucas noget i forhold til, at han er i et andet gear, end da han kom for 10-14 dage siden, siger AaB-træneren til Campo.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen startede karrieren i AaB og vendte tilbage i 2018 tilbage til Nordjylland på en lejeaftale fra schweiziske Grasshopper.

Herefter blev han hængende frem til 2024, hvor han drog videre til engelske Queens Park Rangers.

Sort røg: AaB idømt bøde efter klø på Riisvangen

Mest læste

Notifications

Notifikationer