Kvindelandsholdet vender tilbage til Parken til vigtigt opgør Foto: Bernadett Szabo/REUTERS

Kvindelandsholdet vender tilbage til Parken til vigtigt opgør

Det danske kvindelandshold skal spille vigtige kampe i Nations League.

Foto: Bernadett Szabo/REUTERS

Ligesom det er tilfældet med det danske herrelandshold, lurer kvindelandsholdets jagt mod VM 2027 i Brasilien i horisonten.

Først skal landsholdet dog stå overfor Finland i to vigtig playoffkampe, der kan sikre, at Danmark forbliver i Nations Leagues bedste lag.

Den danske hjemmebanekamp vil blive spillet i Parken, oplyser DBU onsdag morgen.

Det er første gang siden 2022, at kvindelandsholdet får Parken som hjemmebane og kun anden gang i historien.

Seneste opgør var en testkamp mod Brasilien, hvor Danmark foran mere end 21.000 tilskuere slog den store nation med 2-1.

Opgøret mod Finland er som sagt meget vigtig for Danmark, da en plads i A-laget i Nations League vil kunne sikre Danmark en mere favorabel kvalifikation til VM-slutrunden i 2027, der bliver afholdt i Brasilien.

Pernille var selv med mod Brasilien i Parken og har kun gode minder derfra.

- Returopgøret mod Finland er en nøglekamp for os i jagten på VM, og der findes ikke en mere fantastisk ramme end Parken klædt i rødt og hvidt. Det oplevede jeg selv mod Brasilien, da vi spillede derinde første gang, og vi håber endnu en gang at have rigtig mange fans på lægterne til en rød-hvid festdag.

- Vi glæder os utrolig meget, og vi er klar til at give alt for at komme sejrrigt ud af de her playoffkampe, siger Pernille Harder til DBU's hjemmeside.

Opgøret i Parken mod Finland bliver spillet d. 28 oktober. Fire dage forinden spilles det første opgør i Finland.

Foto: Bernadett Szabo/REUTERS

Til herrernes VM-slutrunder i 2026 er der allerede en helt masse nationer, der har kvalificeret sig.

Læs mere her:

Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?

Mest læste

Notifications

Notifikationer