Fans stormede banen i ekstase: Afrikansk nation er næsten VM-klar for første gang nogensinde Foto: Siphiwe Sibeko TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Fans stormede banen i ekstase: Afrikansk nation er næsten VM-klar for første gang nogensinde

Kap Verde er én sejr fra at kvalificere sig til VM for første gang nogensinde.

Kap Verde spillerne jubler.
Foto: Siphiwe Sibeko TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Et land i ekstase.

Det kunne ses med al tydelighed, da Kap Verde tirsdag på hjemmebane spillede sig et skridt tættere på at komme til VM for første gang nogensinde i landets historie.

Kap Verde besejrede Cameroun med Andre Onana og Bryan Mbeumo på holdet med 1-0, og det var nogle helt vilde scener, der udspillede sig, efter slutfløjtet i hovedstaden Praia.

Det endte nemlig med en vild baneinvasion.

(Du kan se de vilde scener under reklamen)

Sejren betyder, at Kap Verde fører gruppe D med 19 point i otte kampe.

Tirsdagens modstander, Cameroun, er lige i hælene med 15 point med to kampe tilbage i kvalifikationen.

Kap Verde spillerne jubler.
Foto: Siphiwe Sibeko TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Kap Verde møder Libyen og Eswatini i de sidste to kampe.

Hvis Kap Verde kvalificerer sig til næste sommers slutrunde i USA, Mexico og Canada, vil landet være den næstmindste nation målt på befolkningstal, der skal til VM, efter Island.

Mest læste

Notifications

Notifikationer