Det svenske landshold politianmelder massevis efter trusler
Sveriges skuffende 2-0-nederlag til Kosovo har fået flere svenske fans helt op i det røde felt, og det har nu fået store konsekvenser.

2-0-nederlaget til Kosovo har skabt ramaskrig i Sverige.
I kølvandet på det skuffende VM-kvalifikationsresultat har en række tilhængere nemlig tyet til de sociale medier for at udtrykke sin utilfredshed.
Det har dog været langt over stregen ifølge det svenske fodboldforbund, som har udtalt sig om den overvældende mængde af trusler.
- Der er mange, som går over grænsen, det er ikke alle, men en del går over grænsen og til trusler og chikane. Det er de kommentarer, vi kigger på nu, og som vi vil politianmelde, indleder det svenske fodboldforbunds sikkerhedschef, Martin Fredman over for Fotbollskanalen.
- Det er ulovlige trusler, når man truer nogen på en måde, så de bliver bange og påvirkede. Når man ønsker, at nogen skal dø, eller siger, at man vil tage livet af nogen.

Ydermere menes en unavngiven spiller at være blevet udsat for racisme.
- Det vil vi selvfølgelig kigge på og tage videre. Det er helt oplagt, at det også skal anmeldes. Vi ser meget alvorligt på racisme og had mod folkegrupper, lyder det fra Martin Fredman.
Foruden spillerne er også den svenske landstræner, Jon Dahl Tomasson, kommet i vælten, da flere svenske landsholdsfans mener, at han bør fratræde sin stilling som landstræner.
I don’t care who’s missing or what’s going on.
— Stompey🇸🇪 (fan) (@stompey__) September 8, 2025
With this current group of players there’s no universe where Sweden should even be drawing with Kosovo, let alone losing.
Sackable offence, Jon Dahl Tomasson.
Martin Fredman vil dog ikke afsløre, om nogen af de mere alvorlige trusler har været rettet mod netop Jon Dahl Tomasson, da han bliver adspurgt af Fotbollskanalen.
- Det vil jeg ikke kommentere. Vi arbejder for alle spillere og ledere. Det er rettet i forskellige retninger, så jeg vil ikke gå ind i, hvem der er ofre. Jeg ønsker ikke at kommentere navne, lyder det fra sikkerhedschefen.
Det svenske fodboldlandsholds har fået en jammerlig start i VM-kvalifikationspulje B, som man deler med Schweiz, Kosovo og Slovenien.
I det første møde blev det til ét enkelt point mod sidstnævnte, før svenskerne blev ydmyget i Kosovo. Du kan læse meget mere om den svenske blamage i Kosvos hovedstad, Pristina, lige her:'

Hvorom alting er, har det svenske fodboldforbund stadig stor tillid til Jon Dahl Tomasson. Det siger forbundets chef, Kim Källström.

Sverige














