Bournemouth udlejer franskmand til Saudi-Arabien
Den 27-årige fandt aldrig fodfæste i England.

Romain Faivre har ikke fået en stor karriere i Bournemouth.
Den 27-årige franskmand ankom til Premier League-klubben i sommeren 2023.
Det lykkedes dog aldrig kantspilleren at spille sig på holdet, og derfor udlejes han nu.
Bournemouth oplyser på X, at Faivre udlejes til Al-Taawoun FC, der spiller i den bedste række i Saudi Arabien.
Det blev blot til seks optrædener for Bounemouths førstehold for Romain Faivre.
Franskmanden har fortsat kontrakt i Bournemouth indtil sommeren 2028.

Faivre kan glæde sig over, at den saudi-arabiske klub allerede råder over franske Angelo Fulgini, som kan hjælpe Bournemouth-spilleren med at falde til.
Franskmanden er ikke den eneste, der skifter sydpå i disse dage. FCK arbejder på at sende en angriber videre, som de ser ud til at tabe mange millioner på.

Bournemouth












