Birks skæbne blev afgjort under landskampspausen Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Birks skæbne blev afgjort under landskampspausen

Benjamin Schmedes fortæller om forløbet, der førte til fyringen af Frederik Birk.

Benjamin Schmedes i Brøndby.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Frederik Birk er fortid i Brøndby IF.

Steve Cooper er ny cheftræner i klubben.

Onsdag uddyber Brøndby IF's fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, nu overvejelserne bag beslutningen.

Blandt andet løfter han sløret for, at Frederik Birks fyring ikke som sådan var længe undervejs.

- Jeg mødtes med Steve for første gang i slutningen af sidste uge. Det møde fandt sted i kølvandet på et evalueringsmøde med bestyrelsen, som blev afholdt efter transfervinduet smækkede i.

- Samtidig var det vigtigt for mig, at der var lidt afstand til de seneste kampe inden mødet. Vi røg ud til Strasbourg om torsdagen, inden vi mødte FC Midtjylland i weekenden, så der skulle være noget afstand, siger Benjamin Schmedes til Campo og de øvrige fremmødte medier i Brøndby onsdag.

Han slår fast, at mødet altså blev afholdt efter nederlaget mod FCM - men ikke lige efter.

Brøndby-bossen bekræfter desuden, at Frederik Birk selv ikke havde alverdens tid til at tygge på sin fyring, inden den blev gjort offentligt:

- Jeg informerede Frederik (om fyringen, red.) i går eftermiddags.

Steve Cooper var samtidig ikke en mulighed, der bare dukkede op ud af det blå i Brøndby.

Man har nemlig haft waliserens navn på en intern 'shortlist' gennem længere tid:

- Hvis du vil være en professionel klub, skal man altid have nogle tilgængelige navne klar. Han var ledig på markedet, så han var naturligvis på listen i lang tid. Men jeg mødte ham for første gang i slutningen af sidste uge, siger Schmedes.

Brøndby IF har onsdag præsenteret Steve Coopers "nye" assistent. Det kan du læse mere om her:

Officielt: Cooper hiver kompagnon med til Brøndby som assistent

Mest læste

Notifications

Notifikationer