Vanvittige Haaland gør, hvad han vil: Norge scorer 11(!) gange mod Moldova Foto: Photo: Cornelius Poppe

Vanvittige Haaland gør, hvad han vil: Norge scorer 11(!) gange mod Moldova

Erling Haaland lavede intet mindre end fem mål, da Norge tirsdag uddelte bøllebank og slog Moldova med hele 11-1.

Erling Haaland laver sin signaturjublescene.
Foto: Photo: Cornelius Poppe
Norge
v v v v v
11 : 1
Slut
Moldova
t t t t t
F. Myhre
6'
E. Haaland
11'
E. Haaland
36'
E. Haaland
43'
M. Ødegaard
45'+1'
E. Haaland
52'
T. Aasgaard
67'
T. Aasgaard
76'
T. Aasgaard
78'
E. Haaland
83'
T. Aasgaard
90'+1'
L. Østigård
74'

Målmaskine.

Det er ganske enkelt, hvad Erling Haaland er.

Tirsdag aften viste Manchester City-angriberen atter, at der er tale om en yderst velfungerende maskine, da han med fem scoringer havde en stor andel i Norges gedigne afklapsning af Moldova.

Haaland og kompagni sejrede med de vanvittige cifre 11-1 og har fået en perfekt start på VM-kvalifikationen med lutter sejre i de første to kampe.

Målfesten i Oslo begyndte efter seks minutter, da Felix Myhre med lethed kunne prikke bolden i mål efter en bold på tværs af Erling Haaland.

Haaland fik noteret sig for en assist, men han er som bekendt oftest målmager fremfor assistmager, og det fik han så sandelig vist i resten af første halvleg.

Erling Haaland laver sin signaturjublescene.
Foto: Photo: Cornelius Poppe

Fem minutter senere takkede Myhre sin landsmand for assisten ved 1-0-målet med at 'erobre' bolden fra en usikker Artur Craciun i Moldovas forsvar.

Bolden endte lidt heldigt ved fødderne af Haaland, der kunne sparke bolden forbi Cristian Avram i målet.

Haaland fik scoret sit første mål, men der var flere i vente. For inden pausen havde Haaland både scoret mål nummer to og tre.

Kort før pausen ville Martin Ødegaard også lege med, da bolden dumpede ned for fødderne af ham i feltet. Arsenal-stjerne trykkede af og gav Norge en pauseføring på svimlende 5-0.

Hva' foregår der, Norge?

I anden halvleg var der absolut ingen tvivl om kampens udfald, men Norge - og særligt Haaland - var ikke færdige endnu. Speederen forblev presset i bund.

Syv minutter efter pausen steg Haaland til vejrs og pandede Norge på 6-0. Det var hans fjerde mål i kampen.

15 minutter senere kom også Rangers' Thelo Aasgaard på tavlen blot tre minutter, efter han blev sendt på banen - og Aasgaard endte med at levere et mindst lige sindssygt indhop som Haalands præstation.

Norge var her, der og alle vegne, og selv i egen forsvarsende fik de bolden i mål, da Leo Ostigard lavede selvmål.

Stillingen var 7-1, men målorgiet var langt ikke slut.

I det 76. minut scorede Aasgaard for anden gang i kampen, men han var måske blevet inspireret af Haaland, for bare to minutter senere - og 14 minutter efter han kom på banen - fuldendte han sit hattrick.

Aasgard scorede til 9-1, men det sluttede ikke her, for kort efter scorede Haaland for femte gang til 10-1, inden førnævnte Aasgaard fulgte op med sin fjerde scoring.

Norge vandt med 11-1 - ja, du læste rigtigt.

Haaland har nu scoret 47 mål i 45 optrædener for Norge.

City-angriberen reagerede efter opgøret selv på sin imponerende bedrift, som ikke er sket i 77 år:

Haaland gjorde noget, der ikke er sket siden 1948: Det er ret sygt

Mest læste

Notifications

Notifikationer