Trods chokstart: U21-landsholdet rundbarberer Wales i målrig affære Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Trods chokstart: U21-landsholdet rundbarberer Wales i målrig affære

Lars Knudsens mandskab fik en skrækstart på kampen, men fik lavet et vaskeægte ‘Remontada’, da Wales blev slået på udebane med 6-2.

Det danske U21-landshold fejrer et mål.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det danske U21-herrelandshold fik mandag aften en perfekt start på EM-kvalifikationen, da Wales blev slået med hele 6-2.

Det startede ellers skrækkeligt for Danmark, da Wales efter blot et minuts penge fik bragt sig foran med 1-0.

Efter en lille halv time gik det fra slemt til værre for Lars Knudsens mandskab, da Wales kom på 2-0.

Danmark fandt dog et hurtigt modsvar blot fire minutter senere på mål af Thomas Jørgensen.

De danske drenge havde fået stoppet blødningen og kommet sig ovenpå chokstarten, hvorfor de kunne gå ned i omklædningsrummet bagud med 2-1.

Om Lars Knudsen gav sit hold en ordentlig opsang i pausen, skal være usagt, men hvad end der blev sagt virkede.

Det danske U21-landshold fejrer et mål.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kort efter pausen blev comebacket fuldendt, da Adam Daghim udlignede til 2-2, og det var blot starten på en magisk anden halvleg af det danske mandskab.

Et kvarter senere kom Danmark foran for første gang i kampen, da Conrad Harder fik netmaskerne til at blafre.

Danmark var i ekstremt godt spilhumør, og det kunne ses.

I kampen sidste 20 minutter kom også Oscar Schwartau, August Priske og Silas Andersen på tavlen, hvilket gav Danmark en overlegen 6-2 sejr på udebane.

Danmarks U21-landshold åbnede dermed kvalifikationen med en imponerende sejr.

Mest læste

Notifications

Notifikationer