Riemer forklarer ændring: Han er et pragteksemplar
Brian Riemer har forklaret en af de ændringer, han har foretaget til mandagens møde med Grækenland.

Mandag aften gælder det.
Danmark gæster Grækenland i VM-kvalifikationen, hvor Brian Riemers tropper skal forsøge at gøre bod på skuffelsen mod Skotland fredag aften.
Til braget har den danske landstræner både valgt at skifte formation, hvilket også har betydet, at Victor Froholdt får sin startdebut for det danske A-landshold, og det er lige efter planen, siger Brian Riemer.
- Det var planlagt helt fra begyndelsen. Den her kamp ligger perfekt til Victor. I Parken valgte vi at starte med to angribere for at få en ekstra 'rigtig' angriber på banen.
- Hernede kan det blive en anderledes kamp. Vi tror stadig på, at vi kan styre den, men der vil også være perioder, hvor vi får brug for lidt ekstra 'work rate' inde omkring midten, og der er han bare et pragteksemplar, fortæller Brian Riemer til TV 2 om tilvalget af Victor Froholdt.


Det er også i lyset af kampens karakter, at Riemer har valgt at vende tilbage til sit vante 4-3-3-system.
- Jeg tror på, at det overtal, vi kan skabe inde centralt ved at få en ekstra midtbanespiller ind, kan hjælpe os i sådan en kamp på udebane, lyder det fra den danske landstræner.
Det er klokken 20:45, at det går løs i Grækenland, og du kan se kampen på TV 2.
Du kan også se både Danmarks og Grækenlands startopstilling lige her:

Herrelandsholdet













