Nyslået Masterclass-talent: Hele min familie er Brøndby-fans Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nyslået Masterclass-talent: Hele min familie er Brøndby-fans

Brøndby IF har sikret sig et nyt stort talent, der kommer fra en rigtig Brøndby-familie.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På transfervinduets sidste dag hentede Brøndby IF et spændende talent ind i folden.

Emil Morgan er kommet til fra FC Helsingør og skal fremover tørne ud på U19-holdet i Brøndby.

Det er nok til stor glæde for hele familien Morgan, der ifølge den unge Morgan er fyldt med inkarnerede Brøndby-fans.

- Mine forældre stod på Sydsiden, inden jeg blev født. Min bror og jeg er begge Brøndby-fans, og min far har holdt med klubben, siden han var barn, siger Emil Morgan til 3point.dk og fortsætter:

- Vi har mærket kuldegysninger i de store derbys - det er bare noget helt andet, siger det nyslåede Brøndby-talent.

Derfor er drømmen også ganske klar for den blot 17-årige offensivspiller.

- Det har været min stor drøm, siden jeg var helt lille at få sunget mit navn på hele Sydsiden. Det kunne være fedt, siger Emil Morgan.

Emil Morgan kommer trods sin unge alder allerede med en god portion førsteholdsfodbold fra FC Helsingør.

Her har han spillet 21 kampe på førsteholdet, og han blev allerede en del af seniorholdet som 16-årig.

Han nåede at score to mål for FC Helsingør.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er lagt op til sæsonens første derby mellem Brøndby IF og F.C. København denne weekend.

Læs mere her:

Derby i weekenden: FCK og Brøndby spiller træningskampe

Mest læste

Notifications

Notifikationer