Ny Randers-back jagter forlængelsen: En god mulighed
Elias Andersson skal det næste halve år vise sig frem til Randers.

Vinduet er lukket, men Randers FC var ikke færdige med at tilføje forstærkning.
En ny venstreback er ankommet til Kronjylland med Superliga-erfaring i bagagen. Før sommerpausen var han nemlig udlejet til Viborg fra Lech Poznan, som han ikke længere spiller i.
Derfor kunne Randers snuppe Elias Andersson på en fri transfer. Svenskeren har fået en kontrakt frem til nytår.

- Det føles rigtig godt at være her. Jeg har lige været inde og se stadion og banen, og det ser virkelig godt ud – et rigtig godt førstehåndsindtryk. Jeg føler mig velkommen, og der er nogle rigtig flinke mennesker omkring klubben.
- Jeg tror, det er en god mulighed for mig at komme her på en forholdsvis kort aftale, hvor jeg får mulighed for at vise, hvad jeg kan. Måske kan jeg fortsætte eventyret her i Randers når aftalen udløber. Som forsvarsspiller er jeg god på bolden, har en god venstrefod og et højt løbepensum. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe holdet til sejr, siger Elias Andersson til Randers' hjemmeside.
Dog kan det se svært ud for svenskeren, for Randers har allerede en plan for positionen efter nytår. Der ankommer nyindkøbte Martin Sjølstad nemlig.
Det nævner fodbolddirektør Søren Pedersen også i offentliggørelsen af den nye spiller. Læs mere om der herunder:

Randers FC












