Medie: Hjulmand er foran Thomas Franks forgænger til nyt job Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Medie: Hjulmand er foran Thomas Franks forgænger til nyt job

Kasper Hjulmand meldes nu også af Fabrizio Romano som topkandidat til jobbet i Bayer Leverkusen.

Kasper Hjulmand klapper.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Først skrev Bild søndag, at Kasper Hjulmand var et emne i Bayer Leverkusen.

Søndag aften skrev Sky Sports Germany, at han skulle være topkandidat.

Mandag morgen er det nu transferjournalisten Fabrizio Romanos tur til at byde ind.

Han mener nemlig også at vide, at Kasper Hjulmand ligger lunt i svinget til det ledige trænersæde.

Ifølge Romano har Bayer Leverkusen og Kasper Hjulmand haft et "positivt møde", der efterlader den tidligere danske landstræner som Bundesliga-klubbens favoritkandidat.

Der er derfor nu lagt op til flere samtaler i ugens løb.

Fabrizio Romano tilføjer, at Kasper Hjulmand topper listen af kandidater foran blandt andre Ange Postecoglou, der som bekendt er ledig efter fyringen i Tottenham, som i stedet har hentet Thomas Frank.

Kasper Hjulmand klapper.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand har tidligere stiftet bekendtskab med tysk fodbold i form af Mainz.

Han har stået uden job siden sidste sommer, hvor han stoppede som dansk landstræner.

Mest læste

Notifications

Notifikationer