Manchester City indgår forlig med Premier League Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City indgår forlig med Premier League

Manchester City og Premier League har indgået et forlig angående APT-reglementet.

John Stones tager sig til hovedet.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City og Premier League er nået til enighed.

I hvert fald har de to parter valgt at indgå et forlig i henhold til sagen angående ligaens APT-reglement.

Tidligere har Manchester City kørt en sag mod Premier League angående reglerne, som skal regulere klubbernes sponsorater, men nu er The Cityzens vendt på en tallerken og i stedet gået med til et forlig.

Det meddeler både City og Premier League på deres hjemmesider.

APT-reglerne har til formål at hindre rige klubejere i at lave sponsorater - der ikke afspejler den reelle markedsværdi - til de enkelte klubber igennem andre selskaber.

Noget, som Manchester City altså ikke har villet anerkende før nu.

John Stones tager sig til hovedet.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

På sin hjemmeside skriver Manchester City:

- Premier League og Manchester City FC har indgået et forlig i relation til den voldgiftssag, som klubben indledte tidligere i år vedrørende Premier Leagues regler for Associated Party Transactions (APT), og parterne har derfor aftalt at afslutte sagen.

- Dette forlig bringer en afslutning på striden mellem parterne omkring APT-reglerne. Som en del af forliget accepterer Manchester City, at de nuværende APT-regler er gyldige og bindende.

- Det er blevet aftalt, at hverken Premier League eller klubben vil komme med yderligere kommentarer til sagen, skriver City.

Det er værd at bemærke, at denne sag ikke er relateret til de mere end 100 forhold, som Manchester City er anklaget for i forbindelse med formodet overtrædelse af de økonomiske regler.

Den omfattende sag er endnu ikke afsluttet, men ifølge Sports Illustrated kan en endelig afgørelse tidligst falde i oktober 2025, selvom det tidligere har været formodet, at en afgørelse ville være at finde i starten af 2025.

Mest læste

Notifications

Notifikationer