Farvel til AGF – 16 år og alene i Italien: Jeg fik hår på brystet Foto: Rune Mathiesen

Farvel til AGF – 16 år og alene i Italien: Jeg fik hår på brystet

Gustav Schjøtts liv tog en markant drejning, da han som 16-årig forlod AGF og drog mod italienske Bologna F.C.

Gustav Schjøtt i aktion for Danmark på en træningstur til Marokko i 2024.
Foto: Rune Mathiesen

I januar 2024 pakkede en dengang 16-årig Gustav Schjøtt kufferten.

En hverdag i de trygge rammer hjemme i Aarhus med familien og med fodbold i AGF på Fredensvang blev skiftet ud med en tilværelse i Italien.

Destinationen var Bologna, hvor han indtil i sidste uge var på kontrakt.

Efter halvandet år i Bologna F.C har klubben og Schjøtt indstillet samarbejdet, og den danske guldfugl har forladt Italien med en endnu tungere kuffert, end da han kom, fuld af erfaringer og oplevelser.

- Jeg er glad for min tid i Bologna. Jeg lærte sindssygt meget. Jeg kom tidligt afsted og skulle lære at stå på egne ben. Der var ikke nogen kære mor.

- Jeg har fået nogle lærerige oplevelser - og det har jo altid været en drøm at komme til udlandet. Det er en helt anden læring, end man kan få ved at bo hjemme. Jeg er blevet voksen og har fået hår på brystet, siger Schjøtt til Campo.

Gustav Schjøtt i aktion for Danmark på en træningstur til Marokko i 2024.
Foto: Rune Mathiesen

Uden for banen startede Schjøtt med at bo på klubbens akademi side om side med de øvrige talenter, men efter et halvt år fik han egen lejlighed og skulle 'klare sig selv'.

Men det var ikke kun uden for banen, at opholdet var givende.

- Italien er nok det sted, du kan få den bedste forsvarsuddannelse, synes jeg. Så på banen har jeg lært en masse, jeg kan tage med videre. Det var et højt niveau, så det har været fedt at prøve, siger han.

Schjøtt er i skrivende stund sammen med det danske U19-landshold, hvor holdet har spillet træningskampe mod Rumænien og Norge.

Schjøtt skal have sig en ny klub, og du kan her blive klogere på hans tanker og overvejelser:

Tidligere AGF-talent efter brud med Serie A-klub: Jeg er klar til voksenfodbold

Mest læste

Notifications

Notifikationer