Ekitike frygter ikke Isak: Det er trænerens problem
Hugo Ekitike ser i stedet frem til konkurrencen med den svenske angriber.

Er der plads til dem begge?
I sommerens løb sendte Liverpool en gigantisk pose penge til Eintracht Frankfurt for at få fingrene i Hugo Ekitike.
Siden gik sæsonen i gang, og franskmanden lagde flot fra land i den røde Merseyside-klub.
I forbindelse med deadlineday fik han dog noget nyt at forholde sig til, for Liverpool satte britisk transferrekord ved at hente Alexander Isak i Newcastle.
Udsigten til at skulle konkurrere om spilletiden med Alexander Isak er dog ikke noget, der har fået den franske landsholdsspiller til at gå i panik.
Tværtimod er det trænerens problem:
- Når man spiller for de bedste hold, så må man også forvente at konkurrere mod de bedste spillere.
- Isak er en spiller, som jeg plejede at følge, så at se ham komme hertil er en fornøjelse.
- Det bliver hård konkurrence, men jeg kommer til at arbejde hårdt for at gøre det godt og præstere på et højt niveau, så det kun bliver trænerens problem, siger han ifølge The Standard.

Hugo Ekitike står noteret for tre scoringer i fem kampe for Liverpool.
Alexander Isak har fortsat sin debut til gode.
Liverpool
Hugo Ekitiké
Alexander Isak












