Danmark knuser Grækenland og stryger op på førstepladsen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark knuser Grækenland og stryger op på førstepladsen

Danmark leverede en fantastisk præstation i Grækenland mandag aften.

Rasmus Højlund fejrer et mål for Danmark.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
| 8 sep 2025-20.45
Grækenland
t v v v v
0 : 3
Slut
Danmark
v t v v u
M. Damsgaard
32'
A. Christensen
62'
R. Højlund
81'

Meget bedre, Danmark!

Efter 0-0-skuffelsen mod Skotland i Parken fredag aften fik Brian Riemer og kompagni i den grad rejst sig i Grækenland, hvor det blev til en stensikker 0-3-sejr.

Den danske landstræner havde valgt at droppe 4-4-2-formationen, som han benyttede sig af mod Skotland til fordel for hans vante 4-3-3, og det viste sig at bære frugt.

Sejren blev nemlig sikret i overbevisende stil, da Danmark sad på boldbesiddelsen og de største chancer.

Mikkel Damsgaard sendte Danmark i front efter godt en halv time i første halvleg på et smukt langskud fra kanten af det græske felt.

I anden halvleg kom Grækenland bedre med, men det var kun lige indtil, at Andreas Christensen listede med frem fra sin stopper-position og krøllede bolden ind med en smuk inderside.

Den danske sejr blev cementeret, da Rasmus Højlund efter 81 minutters spil, da Rasmus Højlund fulgte op på Patrick Dorgus retur efter et fantastisk kontrastød fra Danmark.

De tre point betyder, at Danmark nu ligger på førstepladsen i VM-kvalifikationspuljen, selvom Skotland også vandt sin kamp mod Belarus mandag aften.

Det var dog knapt så overbevisende som Danmark, da det kun blev til en 0-2-sejr, og derfor fører Danmark nu på grund af en bedre målforskel.

Mest læste

Notifications

Notifikationer