Særlig klausul kan spolere Rasmus Højlunds permanente skifte til Napoli, siger Romano Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Særlig klausul kan spolere Rasmus Højlunds permanente skifte til Napoli, siger Romano

Rasmus Højlund er skiftet til S.S.C. Napoli på leje, hvilket kan gøres permanent. Men én klausul kan give Napoli en vej ud, hvis de vil.

Rasmus Højlund i aktion for Danmark i Parken mod Skotland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund endte i S.S.C. Napoli i løbet af mandagens Deadline Day.

Et skifte og en lejeaftale, der var meldt op længe, og som ligner den bedste udvej for alle parter.

Men, viser det sig nu, også et skifte, hvor der formentlig er mere end en klausul, der kan afgøre, om Napoli er tvunget til at købe danskeren permanent.

Og en klausul som måske vil give flere Manchester United-fans dårlige minder om Jadon Sanchos lejeaftale i Chelsea FC.

Det fortæller transferguruen Fabrizio Romano på Youtube, og lad os dykke lidt ned i detaljerne.

Rasmus Højlund er præsenteret hos den syditalienske mesterklub på en lejeaftale, hvor Napoli betaler danskerens løn i Manchester United samt et beløb på 6 millioner euro.

Så lejeaftalen koster lige nu Napoli 45 millioner danske kroner.

Der er ydermere aftalt et beløb på 44 millioner euro svarende til 328 millioner danske kroner, hvis Italienerne ender med at sikre sig Rasmus Højlund permanent efter sæsonen.

Og her ligger der en klausul om, at Napoli skal købe Rasmus Højlund, hvis de sikrer sig Champions League-deltagelse efter næste sæson.

Men så altså også en yderligere klausul, som i virkeligheden giver Napoli en lille udvej.

Rasmus Højlund i aktion for Danmark i Parken mod Skotland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ifølge Fabrizio Romano har Antonio Contens Napoli nemlig også en klausul i aftalen, der foreskriver, at Rasmus Højlund skal spille et vist antal kampe for klubben, hvilket Napoli jo potentielt set selv kan styre, skulle de få lyst til ikke at gøre danskerens skifte permanent.

- Købsoptionen kan blive obligatorisk, baseret på om Napoli kvalificerer sig til Champions League. Og derefter på spillerens optrædener. Så der er en række optrædener, der skal opnåes, for at Napoli kan udløse købsforpligtelsen for Højlund, forklarer Romano.

- Manchester United er ret sikre på at det sker, fordi spilleren også ønsker at skifte permanent, ikke et lån, fortæller han endvidere.

Men flere United fans vil måske frygte, at Rasmus Højlunds permanente skifte kan ende i en dårlig transfersaga, som det blev tilfældet med Jadon Sanchos skifte til Chelsea FC i sidste sæson.

Her lejede Chelsea utilpassede Sancho i Manchester United men ville efter sæsonen ikke sikre sig kantspilleren permanent, hvorefter de betalte en bøde på 5 millioner pund i straf, så de ikke skulle indfri en købsoption.

Og dermed endte Sancho tilbage i Manchester United - stik mod forventningen.

Og har Romano sine informationer i orden her, så kan Napoli altså reelt set også have en udvej, hvis de vil sende Højlund tilbage til det nordengelske. De kan smide ham på bænken, så han ikke opnår nok spilletid.

Hvis han skifter til Napoli står Højlund til gengæld til en svimlende frikøbsklausul på 635 millioner danske kroner.

Den danske landsholdsspiller blev fravalgt af United-manager Ruben Amorim undervejs i forberedelserne til sæsonen, og spilletid i den italienske Serie A har før været lig med succes for danskeren. Højlund spillede 32 Serie A-kampe for Atalanta i 2022/2023 og scorede ni mål.

Rasmus Højlund spiller mandag aften med det danske Herrelandshold i Grækenland, som fik en god start på deres VM-kvalifikation. Det kan du læse mere om her:

Pas på, Danmark: Grækenland smadrede Belarus

Mest læste

Notifications

Notifikationer