Lewandowski og Polen revancherer sig mod Jacob Friis’ Finland Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix

Lewandowski og Polen revancherer sig mod Jacob Friis’ Finland

Polen tog et vigtigt skridt i VM-bestræbelserne på bekostning af Finland.

Polens Robert Lewandowski scorer på Finlands Jesse Joronen.
Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
Polen
v v v t u
3 : 1
Slut
Finland
v u t v t
M. Cash
27'
Robert Lewandowski
45'+2'
J. Kamiński
55'
B. Källman
88'

Drømmen om nationens første VM-slutrunde led søndag aften et knæk i Finland.

Jacob Friis og kompagni var rejst til polske Chorzów, men her blev det hverken til point eller mål for finnerne, der måtte rejse hjem med et 3-1-nederlag.

Aston Villas Matty Cash satte hjemmeholdet igang efter en lille halv times spil, da han passerede Jesse Joronen med en flad afslutning ved fjerneste stolpe, og så gjorde tilbagevendte Robert Lewandowski det til 2-0 kort inden pausen, da han blev sendt alene igennem med den tidligere F.C. København-målmand.

Jakub Kaminski lukkede ti minutter inde i anden halvleg kampen med sin kontrascoring til 3-0, og selvom Benjamin Källman to minutter før tid reducerede, så kom den polske sejr aldrig i fare.

Dermed får Polen revanche for 2-1-nederlaget i Helsinki i juni, og de tre point betyder polakkerne lægger sig op på siden af Holland med 10 point efter fem kampe.

Polens Robert Lewandowski scorer på Finlands Jesse Joronen.
Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix

Finland følger med syv point, mens Litauen og Malta med tre kampe igen er mere eller mindre ude af billedet.

Trods førstepladsen er Holland det eneste hold i gruppen, der kun har spillet fire kampe.

Det var dog alt andet end overbevisende, da hollænderne tidligere søndag slog Litauen knebent på udebane. Læs mere om den kamp her:

Depay skrev historie – men Holland vaklede mod Litauen

Mest læste

Notifications

Notifikationer