Fra kandidat til favorit: Hjulmand tæt på kæmpejob i Tyskland Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Fra kandidat til favorit: Hjulmand tæt på kæmpejob i Tyskland

På under 24 timer er han gået fra kandidat til topfavorit.

Kasper Hjulmand med en hånd på hovedet og et kæmpe grin.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Det var Bild, der som de første kunne melde om interessen søndag morgen.

Søndag aften følger Sky Sports Deutschland op med lidt af en udvikling i sagen om Kasper Hjulmand og en fremtid i Bayer Leverkusen.

Ifølge Sky Sports er den tidligere danske landstræner nu topfavorit til jobbet som afløser for Erik ten Hag hos forrige sæsons tyske mestre.

Samtalerne mellem Hjulmand og Bayer Leverkusen er angiveligt så fremskredne, at han forventes præsenteret i næste uge - hvilket principielt kan være allerede mandag.

Endnu er der ikke tale om en 'Done Deal', men ifølge Florian Plettenberg er Hjulmand ny mand i spidsen for Die Werkself, hvis der ikke der sker noget helt ekstraordinært.

I Bayer Leverkusen er de fortrøstningsfulde i forhold til at kunne præsentere en ny træner på onsdag - en træner der kan stå i spidsen for holdet allerede i fredagens hjemmekamp mod Eintracht Frankfurt.

Kasper Hjulmand med en hånd på hovedet og et kæmpe grin.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand var fra juli 2014 til februar 2015 træner i bundesligaklubben Mainz, men her blev han afskediget efter bare 24 kampe.

Siden vendte han tilbage til FC Nordsjælland, og fra august 2020 til juli sidste år stod han i 54 kampe i spidsen for det danske a-landshold.

Bayer Leverkusen havde stor succes under spanske Xabi Alonso, der i 2023-24-sæsonen sikrede klubben ikke bare det første tyske mesterskab men tilmed også en pokaltitel.

Det fik denne sommer mægtige Real Madrid til at hente sin tidligere spiller ind som afløser for cheftræner Carlo Ancelotti, mens hollandske Erik ten Hag blev ny mand i spidsen for Bayer Leverkusen.

Jobbet i Bayer Leverkusen blev ledig 1. september, da klubben fyrede Erik ten Hag efter bare tre kampe. Hollænderens fyring kan du læse mere om her:

Officielt: Ten Hag kylet ud på røv og albuer i Leverkusen efter tre kampe

Mest læste

Notifications

Notifikationer