Er du vores nye skribent og ambassadør på campo.dk?
På campo.dk leder vi efter ‘ambassadører’, der har en helt speciel passion for fodbolden i et land, en liga eller en klub, så du kan bridrage med input og gode historier til campo.dk.

Tjekker du fodboldnyheder adskillige gange om dagen?
Og ser du fodbold i fjerneren, så snart muligheden byder sig?
Så har vi måske et spændende tilbud til dig.
På campo.dk har vi nemlig allerede en lille gruppe af frivillige fodboldpassionerede unge ambassadører, der holder øje med lige netop det land, den liga eller klub, som de følger mest.
Og vores mål er, at du i lige netop din region kan være med til at sprede budskabet om vores kvalitetsindhold og ønske om at nå ud til danskerne med vores journalistik.
Overskriften lyder: Fra META til mennesker
Som ambassadør er din rolle at tippe vores journalister, når der er unikt indhold, men du kan også på sigt selv få mulighed for at skrive artikler efter aftale med redaktionen.

Det kan være, du drømmer om en uddannelse som journalist, eller også har du bare så meget fodbold i blodet, at du vil dele det med vores læsere.
Du bliver lært op i vores systemer og vil få løbende feedback. Al 'arbejde' foregår hjemmefra, og du bliver ikke en del af den faste vagtplan på redaktionen.
Du tipper os, når det passer dig. Og du skriver, når du har lyst.
Dine opgaver vil blive:
- Tippe redaktionen om gode nyheder i lokalområdet eller fra lige netop den eller de ligaer, du følger med i
- På sigt skrive artikler til redaktionen om dit stofområde
- Være med til at sprede budskabet om Campo i dit nærområde eller community
Der er ikke tale om et lønnet job, men som en del af vores ambassadørkorps vil du modtage en række fordele gennem din tilknytning. Udover fede oplevelser og god erfaring, selvfølgelig. Vil du med på holdet?
Er du interesseret i at høre mere og komme i betragtning som campo.dk-ambassadør, så skriv en mail til Louise Hvid Ditlevsen på lodi@sportscontent.dk.
Skriv "campo.dk ambassadør" i emnefeltet.
På campo.dk dækker vi alle de store ligaer fra Superligaen, Premier League, LaLiga og Serie A samt de store internationale turneringer og landshold.













