Nagelsmann efter historisk Tyskland-skuffelse: Jeg er slet ikke bange Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Nagelsmann efter historisk Tyskland-skuffelse: Jeg er slet ikke bange

Tyskland tabte deres første kamp i VM-kvalifikationen til Slovakiet, og det kommer til at betyde ændringer fortæller landstræneren.

Julian Nagelsmann på et pressemøde under en landsholdssamling med Tyskland
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tyskland led et historisk nederlag.

Da de torsdag tabte 2-0 til Slovakiet var det første gang i turneringens 117-årige historie, at de tabte en udebanekamp.

Selvom resultatet bestemt ikke var godt nok, er den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, ikke bange for, at hans job er i fare. Det fortæller han på et pressemøde forud for søndagens opgør mod Nordirland.

- Jeg er slet ikke bange. Frygt er aldrig godt, og vi vil spille bedre i morgen, siger han ifølge bulinews.

Nagelsmann er dog udmærket bevidst om skriverierne efter fadæsen i VM-kvalifikationen.

- Jeg læser ikke alting. Jeg vil sige, at jeg er mindst klog nok til at vide, hvad der bliver skrevet i medierne, selvom jeg ikke har læst det hele. Det har jeg det fint med.

- Når ting går godt, går ting godt. Vi spillede dårligt, og vi havde ikke en god kamp i det her tilfælde. Efter en kamp som den, skal du acceptere kritikken, men jeg vil ikke ændre alting. Jeg står for nogle ting, og kan ikke ændre dem. Så ville jeg være træner for journalist-holdet og ikke landsholdet, siger Julian Nagelsmann.

Julian Nagelsmann på et pressemøde under en landsholdssamling med Tyskland
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Udover at være et historisk nederlag, gør det givetvis ekstra ondt på den tyske selvforståelse, fordi den kom på bagkant af, at den tyske landstræner havde stukket næsen langt frem.

Han proklamerede nemlig at det er han og landsholdets mål at vinde VM-slutrunden i 2026.

Danmark tog fredag hul på VM-kvalifikationen i mod Skotland. Her skuffede herrelandsholdet, og det kan du læse mere om her:

Riemer er ikke sur, men skuffet: Ikke god nok

Mest læste

Notifications

Notifikationer