Mbappé tangerede Henry – nyt mål i sigte Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

Mbappé tangerede Henry – nyt mål i sigte

Sigtekornet er sat på ny for Kylian Mbappé.

Kylian Mbappé med et stort smil og en løftet pegefinger.
Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

En milepæl er nået - en anden står for skud.

Det bliver næppe i Frankrigs hjemmekamp mod Island på tirsdag, men Olivier Girouds rekord for flest mål for Le Bleus står i den grad for fald.

I Fredagens 0-2-sejr over Ukraine scorede Kylian Mbappé efter 82 minutters spil sin scorng nummer 51 for det franske a-landshold, og det bringer ham op på i alt 51 scoringer - det er en tangering af Thierry Henry, og dermed deler de to nu andenplasdsen.

- Skud ud til Titi (Thierry Henry, red), men nu vil jeg gå forbi ham.

- Det er en ære at tangere en spiller som Henry. Alle ved, hvad han betyder for os franskmænd - specielt os angribere. Han er en, der har banet vejen, og jeg har stor respekt og beundring for ham, siger Henry ifølge BBC.

Olivier Giroud indstillede sin karriere efter EM-semifinale-nederlaget til Spanien sidste sommer, og han kan nu se Kylian Mbappé nærmer sig rekorden, der lyder på 57 mål.

Den rekord lader dog ikke til at fylde alverden for Real Madrid-stjernen.

- Rekorden kommer tættere på, men det er ikke noget jeg tænker på. Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg tror, jeg kan slå den, eller om det er fordi, jeg synes, at der er vigtigere ting.

Kylian Mbappé med et stort smil og en løftet pegefinger.
Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

- At nå den her milepæl så tidligt er skørt, men jeg kan lide det. Jeg vil fortsætte og frem for alt vinde kampe og titler, lyder det fra Mbappé.

Mens Olivier Giroud spillede i alt 137 kampe for Les Bleus, så blev det for Thierry Henry til 123 kampe. Kylian Mbappé har som bare 26-årig spillet 90 kampe, og dermed har han også et markant bedre scoringsgennemsnit end de to pensionerede landsholdsspillere.

Du kan læse mere om Frankrigs sejr over Ukraine her:

Olise og anfører Mbappé sikrer fransk sejr mod Ukraine i Polen

Mest læste

Notifications

Notifikationer