Lars Knudsen har udnævnt ny U21-landsholdsanfører Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lars Knudsen har udnævnt ny U21-landsholdsanfører

Den nye chef har udnævnt sin nye anfører.

Lars Knudsen som fungerende landstræner for det danske A-landshold.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

En arvtager til Oliver Provstgaard er på plads som anfører på det danske U21-landshold.

Den nye danske U21-landstræner Lars Knudsen har peget på Eintracht Frankfurts blonde midtbanespiller Oscar Højlund, der også havde hvervet indtil sin udskiftning ved pausen i 0-1-nederlaget til Norge torsdag.

Foruden torsdagens kamp står Højlund noteret for en enkelt kamp på det danske U21-landshold. Det var 2-2-kampen mod Finland ved sommerens EM-slutrunde, hvor det tidligere FCK-talent fik første halvleg.

Den 20-årige Frankfurt-dansker er selvsagt glad for, at Lars Knudsen har peget på netop ham.

- Det er en stor ære. Jeg var utrolig glad, da Lars sagde det. Jeg synes, jeg bliver bedre som fodboldspiller under et ansvar, så det glæder jeg mig til at tage på mig, og jeg glæder mig til at spille en masse kampe for det her utroligt dygtige fodboldhold, så det glæder jeg mig til, lyder det på ungdomslandsholdenes instagram-profil fra Oscar Højlund, der ikke forventer at det nye hverv vil ændre ham som spiller.

- Jeg tror ikke, jeg som sådan ændrer mig så meget, når jeg har et anførerbind. Jeg er en anfører, der prøver at have det så godt med som muligt med hele holdet, og prøver at hjælpe med det, jeg nu kan.

Lars Knudsen som fungerende landstræner for det danske A-landshold.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det danske U21-landshold indleder mandag kvalifikationen frem mod U21-EM i Albanien og Serbien med en udekamp mod Wales, og holdets nye anfører er optimistisk forud for de otte kvalifikationskampe.

- Jeg ved, kvaliteten er der, så hvis vi spiller til vores bedste, så skal vi nok kvalificere os, men vi tager en kamp ad gangen. Nu er det Wales, og det ser vi rigtig meget frem imod, så vi glæder os, lyder det fra Højlund.

Foruden Wales er Danmark i kvalifikationspulje med Belgien, Belarus og Østrig. Torsdag åbnede Belgien kvalifikationen med et skuffende 1-1-resultat ude mod Belarus.

Oscar Højlund skiftede sidste sommer fra F.C. København til bundesligaklubben Eintracht Frankfurt, hvor han taler rigeligt danske med landsmanden Rasmus Nissen Kristensen. Læs mere om de to danskere her:

Selvom Højlund snakker ‘rigeligt dansk med NK’: Fedt at koble af og snakke dansk

Mest læste

Notifications

Notifikationer