Langt om længe: Roony Bardghji kan skimte Barca-debut Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Langt om længe: Roony Bardghji kan skimte Barca-debut

Der er gode nyeder til den tidligere FCK’er.

Roony Bardghji går forbi trofæ og klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det har ikke været en mulighed i sæsonens første tre kampe, men det er der nu lavet om på.

Roony Bardghji blev i første omgang registreret på FC Barcelonas andethold, men lørdag er den svenske teenager langt om længe blevet registreret på klubbens a-hold.

Dermed kan han repræsentere FC Barcelona i LaLiga, når klubben efter landskampspausen møder Valencia den 14. september. Det skriver spanske Marca.

Ifølge Marca har LaLiga valideret FC Barcelonas registrering af Bardghji, der lige nu er med det svenske U21-landshold.

Her spillede han fredag de første 80 minutter i 3-0-sejren over Armenien i EM-kvalifikationen, hvor han bidrog med både et mål og en assist.

I forbindelse med landskampen gjorde den skånske profil det klart, at han selv var optimistisk i forhold til at få spilletid i sæsonen.

Roony Bardghji går forbi trofæ og klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Det er en lang sæson med mange kampe i mange turneringer. Jeg er sikker på, at jeg får rigeligt spilletid. Det er et spørgsmål om at være tålmodig i starten. Jeg kommer ind og skal vise, hvad jeg kan, sagde Bardghji til Fotbollskanalen ifølge Marca.

FC Barcelona har lørdag offentliggjort de rygnumre, som klubbens spillere vil bære, og her har den tidligere F.C. København-profil fået rygnummer 28.

Roony har fra dag ét gjort det klart, at han ikke er taget til FC Barcelona for at spille på klubbens andethold. Læs mere om det her:

Roony: Jeg er ikke taget til Barcelona for at spille på reserveholdet

Mest læste

Notifications

Notifikationer