For ensartet: Mæhle kiggede fodbold mod Skotland
Joakim Mæhle var ikke helt tilfreds med måden, Danmark spillede på i kampen mod Skotland.

📍 Campo i Parken
Det blev til en punkteret dansk præstation i Parken, hvor det danske landshold forsøgte at bryde gennem den skotske mur med indlæg på indlæg.
En taktik, der ikke gav det helt store udkast igennem kampens 90 minutter.
Her blev det enten afvist med hovedet fra en skotsk midtstopper eller også manglede skarpheden fra de danske styrker, der havde søgt ind i feltet.
Her kunne Joakim Mæhle, der havde ansvaret for den danske venstre side sammen med Mikkel Damsgaard, i kampens sidste 45 minutter se til, imens hans holdkammerater febrilsk prøvede sig med at pumpe bolde ind i det skotske felt i jagten på de tre point.
- Jeg synes specielt i anden halvleg, der spiller vi meget over højrekanten. Så jeg ser rigtig meget fodbold i anden halvleg. Jeg står og kigger på, at der bliver hældt ind i boksen. Det er sådan, det er nogle gange, sagde Joakim Mæhle til Campo og den øvrige presse efter kampen.

- Skotland lægger også deres gameplan ud fra, hvordan vi spiller. Jeg kunne godt mærke, at de var meget opmærksomme på at lukke vores venstre side, hvor AC med højrebenet har svært ved at lægge den ud på ydersiden på vores venstre side, så mig og Dams (Damsgaard, red) kommer ikke så meget i aktion i anden halvleg.
- Dams er også helt over på højre side nogle gange for at få nogle berøringer på bolden. Så bliver det lidt ensartet og måske også lidt for ensartet i anden halvleg, hvor vi står og slår lidt indlæg.
Mandag gælder det anden kamp i den danske VM-kval, hvor turen går til Piraeus i Grækenland for at spille mod gruppens foreløbige føringshold, Grækenland, der klaskede Belarus 5-1 i første kamp.
Mikkel Damsgaard var heller ikke helt tilfreds med det udtryk, Danmark leverede mod Skotland med Brian Riemers nye system. Læs mere her:

Herrelandsholdet
Joakim Mæhle













