Bayern München sætter ny rekord i Bundesliga-åbner Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bayern München sætter ny rekord i Bundesliga-åbner

Pernille Harder kom først på banen i anden halvleg.

Pernille Harder jubler over scoring med Bayern München.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bayern Münchens kvinder skrev lørdag aften fodboldhistorie i Tyskland.

Bayern vandt Bundesliga-åbneren mod Cornelia Kramer og Bayer Leverkusen med 2-0, men det var udenfor banen, rekorden blev sat.

57.762 tilskuere så således sejren, og det er på flere måder ny tilskuerrekord.

Den hidtidige bundesligarekord lød på 38.365 tilskuere i kampen mellem 1. FC Köln og Eintracht Frankfurt fra april 2023. Rekorden for flest tilskuere til en klubkamp lød på 57.000 i kampen mellem Hamburger SV og Werder Bremen i DFB Pokalen.

For Bayern München selv er der tale om mere end en fordobling af klubbens hidtidige rekord. Det var hjemmekampen mod FC Barcelona i Champions League i 2022, hvor 24.000 tilskuere så med.

Mens Cornelia Kramer startede lørdagens kamp for gæsterne fra Leverkusen, så startede både Pernille Harder og Stine Ballisager på bænken for værterne.

Pernille Harder jubler over scoring med Bayern München.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Pernille Harder blev skiftet ind ved stillingen 0-0 efter 68 minutters spil, og hun var derfor med til at fejre både Vanessa Gilles åbningsmål og Klara Buhls mål til 2-0. Stine Ballisager så hele kampen fra bænken.

Mest læste

Notifications

Notifikationer