Sunderland sender serber til polsk fodbold Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sunderland sender serber til polsk fodbold

Den 20-årige har ikke slået igennem i det nordlige England, og derfor udlejes han nu.

Sunderland-fans
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

20-årige Milan Aleksić ankom til Stadium of Light sidste sommer, men har blot spillet 10 kampe og scoret et enkelt mål for Sunderland.

Derfor sender Premier League-klubben ham nu på græs i Polen, hvor han skal spille for Cracovia i resten af 2025/2026-sæsonen.

Englændernes sportsdirektør Kristjaan Speakman fortæller, at man fortsat tror på den unge serbers evner, men at han har brug for at spille kampe.

- Som 20-årig er Milan en spiller, der besidder potentialet til at tage skridtet til næste niveau, men for at gøre dette har han brug for fast spilletid i et passende miljø, fortæller Sunderlands sportsdirektør Kristjaan Speakman på klubbens hjemmeside.

- Cracovia har fået en positiv start på sæsonen i Polen, og det her skifte vil give Milan den platform, som han har brug for lige nu. Vi ønsker ham og Cracovia held og lykke i jagten på den polske titel.

Sunderland-fans
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Cracovia er ikke de eneste, der har handlet ind i dag. Danske Brian Priske har tilføjet en stopper til sin trup, som kommer til fra en direkte konkurrent. Læs mere her:

Priske henter midtstopper hos konkurrent

Mest læste

Notifications

Notifikationer