Emil Holten afbryder lejeophold – tager til Tyskland i stedet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Emil Holten afbryder lejeophold – tager til Tyskland i stedet

Den danske angriber spiller alligevel ikke sæsonen færdig i Frederikstad.

Emil Holten i Fredrikstad
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Fra Sverige til Norge - og nu til Tyskland.

Emil Holten får prøvet lidt af hvert.

Fredag oplyser hans svenske klub, IF Elfsborg, at den danske angriber har fået ophævet sin lejeaftale med Frederikstad.

I stedet er han blevet udlejet til tyske Hansa Rostock.

Emil Holten kom til IF Elfsborg fra Esbjerg fB i sommeren 2024. Siden blev det til tre scoringer i 17 kampe, inden han i vinter blev sendt til norske Frederikstad på en lejefatale.

Her har han noteret sig for seks scoringer og tre oplæg i 24 kampe, og selvom lejeaftale stod til at løbe året ud, skal han altså nu til Tyskland i stedet.

- Emil havde en god tid i Frederikstad med gode præstationer, men i samråd med Frederikstad og Emil selv, har vi nu besluttet at indgå en ny lejeaftale med Hansa Rostock, siger Elfsborg-klubchef Stefan Andreasson.

Emil Holten i Fredrikstad
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Han oplyser desuden, at den tyske klub har sikret sig en købsoption i aftalen.

Hansa Rostock ligger aktuelt på 11. pladsen i 3. Liga.

Mest læste

Notifications

Notifikationer