Damsgaard udpeger kvalitet der mangler uden Eriksen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Damsgaard udpeger kvalitet der mangler uden Eriksen

Mikkel Damsgaard fortalte inden kampen, at det danske landshold er klar til at tage et større ansvar.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ingen Christian Eriksen.

Det er nye tider på det danske landshold, hvor Christian Eriksen ikke længere er med til at sætte gang i offensiven.

Den opgave skal nu hvile på andre skuldre. Det gælder blandt andet for Mikkel Damsgaard.

Damsgaard ser samtidig en mangelvare uden Eriksen, og her vil den 25-årige angriber forsøge at træde til. Det siger han til TV2 Sport.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er forhåbentlig en fri rolle, hvor jeg kan være kreativ og finde en masse rum, der kan gøre ondt på skotterne.

- Jeg synes, der er et stort ansvar på os alle sammen. Ikke kun på mig. Men ja, selvfølgelig. Med ’Chrille’ ude, skal vi finde noget kreativitet hos nogle andre. Det er jeg klar til, siger Mikkel Damsgaard.

Kampen i VM-kvalifikationen mod Skotland sparkes i gang kl. 20:45 og sendes på TV2.

Campo dækker kampen live fra Parken, og du kan følge med i livebloggen herunder:

LIVE: Danmark starter med to angribere

Mest læste

Notifications

Notifikationer