Tydelige tal: Derfor er Danmark storfavoritter til VM-billetten
Det er ganske enkelt en stor overraskelse, hvis ikke Danmark vinder sin gruppe i VM-kvalifikationen.

Fredag aften går det løs.
Her spiller Danmark sin første kamp i VM-kvalifikationen.
I alt skal Brian Riemer og kompagni igennem seks opgør på relativt kort tid for at booke billet til slutrunden næste sommer.
Udfordrerne er Skotland, Grækenland og Belarus - og dem skal Danmark ganske enkelt kunne slå. I hvert fald på papiret.
Både landstræneren og adspurgte spillere har da også blankt erkendt, at man er gruppens favorit.
Og tager man et kig på trupperne er det ikke så svært at forstå.
Danmark har nemlig en trup, der målt på værdi er noget mere værd en konkurrenternes - selvom hverken Skotland eller Grækenland er håbløst bagud.
Til gengæld er den danske trup cirka 30 gange så meget værd som Belarus' trup.
Se tallene nedenfor
Danmarks gruppe i VM-kvalifikationen
Danmarks trup:
Samlet værdi: 2,94 milliarder kroner
Mest værdifulde spiller: Morten Hjulmand, 373 millioner kroner
Gennemsnitsalder: 26
FIFA-rangliste: nummer 21
Grækenlands trup:
Samlet værdi: 1,99 milliarder kroner
Mest værdifulde spiller: Vangelis Pavlidis, 261 millioner kroner
Gennemsnitsalder: 27
FIFA-rangliste: Nummer 39
Skotlands trup:
Samlet værdi: 1,67 milliarder kroner
Mest værdifulde spiller: Scott McTominay, 373 millioner kroner
Gennemsnitsalder: 26
FIFA-rangliste: nummer 47
Belarus' trup:
Samlet værdi: 97 millioner kroner
Mest værdifulde spiller: Valeriy Gromyko, 9 millioner kroner
Gennemsnitsalder: 27,1
FIFA-rangliste: nummer 97
Med til historien hører det, at der er tre spillere ekstra med i den skotske trup og to spillere ekstra med i den græske sammenlignet med Danmarks trup.
Kilder: Transfermarkt og FIFA
Danmark tager imod Skotland i Parken fredag klokken 20.45.
Tre dage senere står den på et opgør ude mod Grækenland.

Danmark












