Riemer glæder sig over Eriksens Malmö-besøg Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Riemer glæder sig over Eriksens Malmö-besøg

Den danske landstræner er glad for at se Christian Eriksen holde sig i gang.

Christian Eriksen i Malmö.
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Der er torsdag blevet skrevet uhyre meget om Christian Eriksens besøg i Malmö FF.

Den svenske klub har siden det blev offentligt kendt gjort en dyd ud af at understrege, at han kun var der på visit for at træne med.

Altså er der ikke tale om den 33-årige kreatørs næste klub.

Alligevel glæder dagens nyhed landstræner Brian Riemer.

- Det har været en af de sværeste beslutninger som træner [at undlade Christian Eriksen, red.). Jeg er glad for at se ham i gang igen og krydser fingre for, at han hurtigt finder en klub, siger Riemer på torsdagens pressemøde i landsholdslejren, hvor Eriksen altså ikke er med.

Christian Eriksen i Malmö.
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Netop fraværet af den nu tidligere Manchester United-spiller var også et spørgsmål, som Pierre-Emile Højbjerg blev forholdt:

- Jeg tror alle ved, hvad Christian har bidraget med til holdet og fodbolden. Jeg ønsker selvfølgelig for Christian, at han finder en klub hurtigst muligt, så vi igen kan drage fordel af ham.

Den danske landsholdsanfører tilføjer desuden, at man ikke forsøger at erstatte Christian Eriksen på landsholdet:

- Han er svær at erstatte, men nye kommer til og får lov til at vokse. At skulle erstatte ham direkte, er nok ikke det, vi kigger efter.

Danmark spiller mod Skotland fredag klokken 20.45 i Parken.

Første kamp i næsten et år: Daramy gør uofficielt comeback

Mest læste

Notifications

Notifikationer